- af Poul Helmer Larsen

Land Rovere på glatis.

Dansk Land Rover Klub, region Østsjælland, indbød til køreteknisk kursus på Køreteknisk Institut ved Roskilde, og de deltagende bilers førere var ikke de eneste der fik en ”aha”-oplevelse, også instruktøren måtte gøre nye erfaringer i løbet af dagen.

Kurset begyndte med en times grundlæggende teori vedrørende bremse- og undvigemanøvrer på såvel tør som glat bane, hvorefter de ca. 30 kursister blev inddelt i hold, og da vi var 6 deltagere fra region ØSJ, blev vi meget passende sat sammen i eet hold.

Og så gik det løs på banerne med praktiske øvelser, og flere gange i løbet af dagen, tænkte jeg på Walt Disney’s ”Bambi på glatis”.

Hvis en Land Rover kommer ”ud af kurs” på glat underlag, med mere end 20 km i timen, så kan man glemme alt om kontrol; den følger sin egen (uberegnelige) bane.

Dagen bød også på sjove episoder, som f.eks. da Steens 101” ”lettede” bag-ende under hård opbremsning på tør bane, eller da instruktøren foreslog at prøve baghjulsudskridning på glat bane, ved anvendelse af håndbremsen.

Vi fik ham heldigvis ud af sin vildfarelse om hvordan bremsesystemet i en Land Rover er indrettet, hvortil han tørt konstaterede, ”Det bliver sgu’ svært, det her”.

Så foreslog han, at vi skulle prøve at gå ind i sving på glat bane, og så dreje, samtidig med at give rigeligt gas (angiveligt for at opnå førnævnte baghjulsudskridning), hvilket bare medførte, at det permanente 4-hjulstræk ”trak” bilerne rundt i perfekte drejemanøvrer.

Først da vi kom på glat bane, i sving ned ad bakke, lykkedes det.

Og det er med erfaringerne herfra at det må konstateres, at læresætningen ”så langsomt som muligt, men så hurtigt som nødvendigt” ikke passer på glat bane; her er det nemlig ”så langsomt som overhovedet muligt”, uden andre alternativer.

Særlig spændende var det at opleve det forløb, hvor instruktørerne langsomt ”bygger” op stadig højere og højere hastighed til manøvrerne, og hvordan eleverne følger med og opnår aktuel rutine.

Nu handler det så bare om at holde den aktuelle rutine ved lige, således at den efterhånden bliver til erfaring.

Det overraskede mig ikke, at vi kun var 6 deltagere, for jeg har hørt mange mene, at prisen for sådan et kursus er for høj.

Det synspunkt deler jeg nu ikke, for dels skal prisen ses i lyset af, hvad der kræves for at holde Køreteknisk Institut i drift, dels er erfaringerne man får med ubetalelige.

Prøv at deltage, næste gang lejlighed byder sig, og jeg er sikker på at også du vil få en ”aha”-oplevelse.