- af Poul Helmer Larsen.


Der kom en privat invitation…

…fra Benno på Sydsjælland.


For et år siden etablerede Benno en spændende bane for terrænkørsel nær sit nye hjem; et privat initiativ, der dels skulle tilgodese Benno’s event-virksomhed, dels komme venner og bekendte til gode, i form af invitationer til nogle gode og hyggelige oplevelser.

Af forskellige årsager, flytter Benno bopæl, og må som følge heraf lukke ”Felten” med udgangen af september 2004, men da ”Felten” skulle afvikles med honnør, blev venner og bekendte – med tilknytning til stedet og virksomheden – inviteret til et afviklingsarrangement.

Og alle sejl var sat til et herligt arrangement, med fint efterårsvejr, herligt terræn, glade mennesker og en masse kørsel.

Fra København kom Steen Larsen i sin ”Grimling” (101” FC) og fra Herlufmagle kom bageren, medbringende et par jeep-folk, som han lige havde truffet.

Historien er som følger:

Bageren kommer kværnene i sin Range Rover mellem Herlufmagle og ”Felten”, da han undervejs ser en tidligere miliær-jeep (årgang 1958), siddende fast blødt underlag, ved siden af landevejen.

Det viser sig at være far og søn, der netop en time tidligere, havde afhentet jeepen hos den mekaniker, der havde klargjort køretøjet til sønnike.

Som ægte, hjælpsom Land Rover-entusiast, stopper Bageren op for at hjælpe med en strop og et træk, og da han finder ud af sagens sammenhæng, fortæller han at han er på vej til en privat terrænkørsels-fest, men at de – hvis de har tid og lyst – sikkert gerne på tage med, og se hvad Land Rovere kan udvirke af ypperlig terrænkørsel.

Vel ankommet til ”Felten” synes Benno at det er for meget af et tilfælde (at et par jeep-folk lige kommer forbi), så på ægte Robin Hood-vis, inviteres de selvfølgelig med til festen.

- bare for at se på en halv times tid;-)

De blev nogle timer, og fik så meget ”blod på tanden” at vi andre fik anledning til at se en veteran-jeep i aktion; endda ført af en entusiast, der aldrig tidligere havde kørt terrænkørsel.

Vi var selvfølgelig et par beredvillige, der gav 4 splitsekunders grundregler for terrænkørsel, hvorefter det lystigt gik over stok og sten.

Det er egentlig tankevækkende, hvor meget sådan en veteran-jeep egentlig kan forcere. Det er selvfølgelig ikke en top-gejlet 90” med 50 cm vadedybde og alskens ekstraudstyr.
Ganske simpelt; 3 fremadgående gear og eet bagudgående (pas på, for det bagudgående ligger der, hvor vi plejer at finde 1. gearet;-))) på gearstangen længst til venstre, valg mellem 2- eller 4-hjulstræk på den midterste gearstang og valg mellem høj- eller lavgear på den gearstang yderst til højre.

Efter nogle meget hyggelige timer, var jeg nødt til at returnere til mit hjem, men jeg vil gerne med denne lille artikel og fotoreportage give udtryk for en tak til Benno, der helt uforpligtende, inviterede venner og bekendte til en værdig afvikling af ”Felten”.

Nyd billederne af et efterårs-solbeskinnet Sydsjælland, hvor ægte Land Rover-ånd var i focus.