- af Poul Helmer Larsen.

PartII Første del af historien - se nederst på siden.


Opmærksomheden henledes på mulige sikkerhedsproblemer ved sejlads med hurtigfærger (fortsat).

I kølvandet på hændelser og tildragelser under sejlads med Mols-Linien A/S hurtigfærge, Mie Mols fredag den 22. november 2002 (beskrevet andetsteds på denne herlige web-site), er følgende passeret:

Mandag den 25. november tog jeg kontakt til DL-RK’s forsikringsassurandør Leif Nygaard (hvor min Dejlige Defender er forsikret), og redegjorde for hændelsesforløbet.

Eftersom min Land Rover ikke blev pådraget skade under uheldet, er det ikke en sag for forsikringsselskabet. Det er nemlig de enkelte bilers egen kaskoforsikring, der skal udrede eventuelle omkostninger ved uheldet.

Efter at have ”tygget” lidt på den besked, nåede jeg den konklusion, at det var mere held end forstand, at der under uheldet ikke skete personskader (eller det der var værre), og at rederiet – efter min opfattelse – var hovedansvarlig for hændelsesforløbet.

- og at nogen burde gøre opmærksom på problemstillingen, der i yderste konsekvens kunne have kostet personers førlighed.

Derfor skrev jeg et brev til Mols-Linien A/S adm. Direktør, Preben Wolff, hvoraf dels fremgik det aktuelle hændelsesforløb, dels en forespørgsel til rederiet om hvilke sikkerhedsprocedurer der egentlig gælder for transport af biler i rederiets skibe, herunder om der var noget jeg kunne bidrage med, til forbedring af sikkerheden.

Den 10. december havde jeg ikke modtaget reaktion fra Mols-Linien A/S, hvorfor der denne dag afgik endnu et brev, denne gang til Søfartsstyrelsen (som er offentlig myndighed for søfart), dels for at gøre opmærksom på et muligt sikkerhedsproblem, dels for at få oplysning om, hvor offentligheden kan skaffe sig adgang til oplysninger om, hvilke regler der gælder for transport af køretøjer med landets hurtigfærger.

Så hurtigt som det kan lade sig gøre at ekspedere brevpost, forelå der svar fra Søfartsstyrelsen den 13. december, med kopi tilsendt Mols-Linien A/S.

Søfartsstyrelsen tager ikke stilling i den konkrete sag, men henviser til det regelsæt som rederiet skal følge, nemlig ”Teknisk forskrift for transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe”.

Søfartsstyrelsen vedlægger dog kopi af den pågældende forskrift. Den vender jeg tilbage til.

Den 16. december kommer Mols-Linien A/S så endelig ”på banen”, efter at have modtaget kopi af Søfartsstyrelsens brev til mig.

Mols-Linien A/S skriver i brev af 13. december, at man med interesse har læst mit brev og at man kan bekræfte hændelsesforløbet som jeg har beskrevet, men at eftersom min bil er den eneste der har ”flyttet” sig under den pågældende overfart, ser man sig ikke som part i sagen, og må derfor afvise erstatningspligten.

- efter at have læst Mols-Linien A/S brev flere gange, er jeg dybt forbløffet.

Min henvendelse til rederi og Søfartsstyrelse handler om ansvar for sikkerhed, og rederiets brev handler om penge og erstatningsforhold (min interesse i denne sag drejer sig ikke om penge, men om sikkerhed).

På dette tidspunkt i forløbet, er det min opfattelse, at hverken rederi eller Søfartsstyrelse vil forholde sig til en reel problemstilling vedrørende søtransport af Land Rover, model Defender/seriebil.

Ved nærlæsning af Søfartsstyrelsens Teknisk forskrift for transport af motorkøretøjer m.v. med passagerskibe, nærmest ”snubler” jeg over paragraf 1.2; Sikring mod forskydning.

Nyt brev til Søfartsstyrelsen; denne gang med en konkret anmodning, om:

1) At skaffe sig sikkerhed for, at sagen forholder sig som jeg har beskrevet,
2) Såfremt man når til den konklusion, at rederiet har tilsidesat forskrifterne, da at tilsikre at rederiet tilpasser sin drift efter forskriften,
3) Såfremt man når til den konklusion, at rederiet har overholdt forskriften, da at justere denne efter de aktuelle sikkerhedsmangler.

Igen svarer Søfartsstyrelsen omgående med brev af 20. december, hvoraf fremgår, at Søfartsstyrelsen ikke agter at foretage sig yderligere i den konkrete sag, men at man – med baggrund i den konkrete sag - ved næste rutinemæssige auditering af rederiets skibe, vil fokusere på forholdsregler mod forskydning af køretøjer.

Jeg tolker dette svar som, at Søfartsstyrelsen jo alligevel må være i tvivl, men at man ikke tillægger sagen tilstrækkelig betydning. Man må formode/håbe, at reaktionen havde været en anden, såfremt der var sket personskade.

På dette brev, svarer jeg, at jeg naturligvis ikke er enig i Søfartsstyrelsens beslutning, men at jeg tager den til efterretning.

Tilbage står så bare, hvornår en ”løbsk” Land Rover næste gang forårsager skader på andre, under transport med landets færger.

Jeg har selvfølgelig anskaffet mig kiler til opklodsning næste gang jeg skal ud at sejle med færge, men det er jo at vende sagen på hovedet, for ansvaret er reelt rederiets, selv om såvel Mols-Linien A/S i dette tilfælde fralægger sig sit ansvar, samtidigt med, at den offentlige myndighed på området, ikke tillægger sagen tilstrækkelig ”potens” til at undersøge den.


- af Poul Helmer Larsen Part I


Opmærksomheden henledes på mulige problemer ved sejlads med Mols-liniens hurtigfærger mellem Sjællands Odde og Ebeltoft Færgehavn.

Fredag den 22. november 2003, havde jeg noget arbejde at gøre i Nordjylland, hvorfor min rejserute fra Sydsjælland til Støvring blev lagt via hurtigfærge fra Odden til Ebeltoft.

Der blæste en kraftig vind fra Nordøst.

Kl. ca. 1055 blev jeg fra opmarchbås nr. 2 guidet ombord i hurtigfærgen Mie Mols, og ved siden af en Ford Kassevogn, blev min Land Rover Defender 90” placeret forrest foran sideport med håndbremse trukket, på tværs af skibets sejlretning.

Umiddelbart herefter, begav jeg mig til restauranten for at indtage min frokost, og efter videoafspilning af færgens sikkerhedsprocedurer, bød kaptajnen velkommen, og meddelte samtidig, at Kattegat var lidt urolig, men at man forventede planmæssig ankomst til Ebeltoft færgehavn kl. 1145.

Kl. ca. 1135 (10 minutter før planmæssig ankomst), blev ”ejeren af en grøn Land Rover” anmodet om at komme til sin bil på vogndækket, og jeg begav mig til stedet.

Da jeg ankommer til vogndækket, konstaterer jeg, at min Land Rover er placeret ca. 2 meter bag sin oprindelige position, og at de 2 bagvedholdende biler, er klemt, således at der er skader på såvel for- og bagende af bilen umiddelbart bag min, og på forende af den bagerste bil.

Min Land Rover har fået en ridste på anhængertrækket, hvilket er eneste skade på den.

En skibsassistent (det der i gamle dage hed en matros) var på stedet, og snakkede i walkie talkie; angiveligt med kommandobroen.

Før jeg får foretaget noget, er skibets første Maskinmester til stede, for at besigtige skadens omfang, og jeg meddeler ham, at jeg ikke vil deaktivere lås og startspærre, før én af rederiets ansvarlige ved selvsyn og efterfølgende underskrift erklærer, at håndbremsen er trukket foreskriftsmæssigt.

Førstemester indvilliger, og jeg åbner for ham, hvorefter han dels konstaterer at håndbremsen er trukket, samt at bilen har flyttet sig 2 meter.

Herefter udveksler jeg numre og navne med de to øvrige implicerede, hvorunder den ene grynter ”det er ikke første gang på denne overfart”.

Senere på dagen kontaktede jeg Dansk Land Roverklub’s forsikringsmand, som tilrådede direkte dialog med klub-ordningens forsikringsselskab (som min bil er forsikret i).

Den dialog har jeg til gode, og det bliver spændende at se, om denne episode får konsekvenser for såvel mit forsikringsselskab som min selvrisiko, eller om rederiet vedgår sig fejlstuvning af rejsegods (hvilket efter min opfattelse er sket).

Hurtigfærgen Mie Mols bildæk er aluminium, uden ”sandbelægning”, men med ”knopper” i langskibs retning. Hvorvidt skibet overhovedet er beregnet til at stuve biler tværskibs, er eet af de spørgsmål der kan stilles.

Et andet er, at eftersom kaptajnen var klar over, at ”Kattegat er lidt urolig i dag”, burde der måske have været foretaget yderligere sikring af biler parkeret i tværskibs retning.

Svarene på disse, og andre spørgsmål i sagen, vil jeg naturligvis holde www.Landy.dk’s læsere orienteret om, efterhånden som jeg selv bliver bekendt med dem.

Foreløbig laver jeg en rapport til forsikringsselskabet, så må vi se hvad den eventuelt vil medføre.

Ved et ”svine-uheld”, havde jeg ikke mit digitalkamera med mig, ellers ville denne artikel have været fulgt at situationsfotos.

Jeg vil samtidigt opfordre læsere af denne artikel til, at blande sig med indlæg på denne web site, såfremt de måtte have erfaringer med sejlads på Kattegat.


Hvis I har oplevet noget lignende eller har bøvl med rederi/forsikring så mail til mig - så bringer jeg det i forbindelse med denne artikel, hilsen Michael