- af Poul Helmer Larsen.

Besøg hos en event-virksomhed.

- eller honnør for det frie initiativ.

I Sydsjælland bor Benno Clausen.

Udover at være medlem af Dansk Land Rover Klubs region Sydsjælland, driver Benno en event- og teambuilding-virksomhed.

Virksomheden tilbyder bl.a. virksomheder og organisationer kurser i team-building, hvorunder anvendelse af natur og terrængående køretøjer spiller en væsentlig rolle.

På den baggrund, har Benno lejet (med forkøbsret) en større ejendom under Gisselfeldt Gods, hvor han er i fuld gang med at indrette forskellige terræn-faciliteter; blandt andet et større areal beregnet til off road kørsel med 4-hjulstrækkere.

Som det fremgår andet sted på denne herlige web site, inviterede Benno til ibrugtagning af første etape af terrænbanen, og denne invitation måtte jeg naturligvis tage imod.

Ikke kun på grund af den nye mulighed for terrænkørsel, men også på grund af interesse for Land Rover 101” Forward Control ( Benno ejer eet af de få, kørende eksemplarer i Danmark).

- endelig kunne jeg i mit erhvervsvirke måske også bruge de produkter som Benno’s virksomhed udbyder.

Søndag den 26. oktober kl. 0945 drog jeg af Gisselfeldt-egnen til, og alt tegnede til at blive en god dag. Efterårssol fra en – næsten – skyfri himmel, fik skovens træer til at fremstå med de flotteste efterårsfarver.

Derfor skulle jeg et stykke ud i felten, før jeg fik øje på Benno og hans 101” under et træ i et levende hegn, og efter præsentation og en kop kaffe (som Benno lavede på bagsmækken af sin 101”) gik det ud i terrænet.

Udover det naturligt kuperede terræn, havde en stor gravemaskine hjulpet lidt med modelleringen af noget der lignede gedigne udfordringer, og en særlig oplevelse var det naturligvis, at være med til at trække de første Land Rover-spor igennem det område, hvor glade kursister til sin tid skal prøve kræfter med noget helt andet, end det de ellers roder med til hverdag.

I løbet af kort tid kom flere biler til fra nær og fjern, også andre mærker var velkommen, og selv om jeg er inkarneret Land Rover-entusiast, må jeg erkende, at også andre 4-hjulstrækkere end Land Rover, kan være brugbare i terrænet.

Udover terrænkørsel, blev der også tid til hyggesnak om alt muligt; blandt andet en snak om Benno’s erfaringer med 101” FC, hans første af slagsen (en Vampire, kun bygget i få eksemplarer), samt hvorfor han skiftede den ud, men en konventionel 101” (gun tractor).

Og som om det drejede sig om redebyggeri, dukkede det andet kørende 101”-eksemplar på sjælland op; Steen (ØSJ) og hans ”Grimling”.

Senere på dagen gjorde et tredje – også tidligere millitært – køretøj sig bemærket; Finn Otto (SSJ) i sin lightweight.

Beretningen kunne fortsætte på mange A4-sider endnu, men se de medfølgende fotos og drøm selv.

- og husk, Benno har også inviteret til besøg i terrænet i næste måned; tid, sted og kørevejledning fås ved at sende en mail til Benno Søndberg Clausen på adressen bsclausen@mail.dk

Se Poul Helmers billed serie fra turen

Tak for den glimrende beskrivelse (så alle os der ikke lige havde tid/mulighed) også ku' få lidt glæde af Benno's initiativ